Platformens blog – fordi…..

Platformen opstod,  fordi jeg tilfældigt mødte flere og flere mennesker der havde mange af de samme nøgleord i deres hjerter:

Fællesskab – livsudfoldelse – flerhed – højt til loftet – mangfoldighed – diversitet.

Inspiration.

Arbejdsfællesskab – hyggefællesskab – udviklingsfællesskab- enerum- omtanke- udtænke, indtænke styrke, indsigt, viden. Lov og orden.

Morskab. For hvad er mere sjovt end at opdage, at man kunne blive klogere?

Øver man sig kan det blive til visdom.

Det er det modsatte end janteloven. Og det er sjovt.

Sjovt at sætte sig ud over det, du ikke engang vidste, du skulle sætte dig ud over – eller bare kunne sætte dig ud over.

Og valget er dig – og hvor i livet har du et valg ?

ER du fri?

eller står du stadig lidt endnu som Ole på en knold med fårene?

Livet i dine hænder

Vi lever efter love og regler. Vi får dem ind med modermælken. Der er dem, der står i Grundloven, i Danske Lov , og der er de usagte. Alle normerne og konventioner. Emma Gad bare for at nævne en af de gamle – og gider vi hende?  Vi indretter os, og tager dem for givet. Vi lever efter dem. Mange af dem. Somme tider bare bevidstløs (hvert fald indtil vi får en fartbøde eller et irriterende rykkergebyr) Lovene er forskellige, alt efter i hvilket land vi er.

Men så er der de universelle love

Disse helt ufattelig vigtige love, der gælder, uanset hvor i verden vi er. Som virker lige så effektivt som tyngdeloven – problemet er bare, at vi aldrig har lært om dem i skolen og kun ganske få har fået dem ind med modermælken og kender til dem som en del af sin identitet. Og kendskab til dem er helt afgørende for, hvordan du lykkes med dine drømme, om du overhovedet har nogen tilbage, og hvordan du i bund og grund skaber (manifesterer) det liv, du ønsker.

Dem holder vi foredrag om. Du kender dem måske allerede lidt fra “The Secret”, Jack Canfield og Bob Proctor  Loiuse Hay Wayne Dyer og mange af de andre som har sat deres præg mange steder i verden.

De jordiske love, holder vi også foredrag om – og alle de emner du kan have brug for en en konkret jordisk hverdag.

Og vi arrangerer events,  workshop, kurser. Helse Messer.

Men – Hvad drømmer du om?

Tør du drømme, eller stoppede det allerede i skolen, eller da velmenende venner og familie sagde til dig: Nej det kan man da ikke,  du har ikke erfaring, det er for farligt eller du har ikke uddannelsen til det ?Eller mange af de andre forbehold der er så dejligt billige at have på andres vegne.

Husker du hvad du engang drømte om? eller er drømmen gået over i dagligdagens trummerum. Børn bleer og bummelum eller karriereræs ? Kan du mærke det ? Eller glemte du det allerede i skolen og i uddannelsesræset. Et ræs hvor reglerne og målet var tilrettelagt forud? Og du bare havde at rette ind?

Tag livet og magten tilbage i dit liv. Bliv stærk. Bliv den, du er født som, og ikke den udgave som andre fortæller dig du kan,bør, skal være. Voks i  fællesskab med andre, der har mod på at være nysgerrige på lidt mere mellem himmel og jord, end ostemadder, rødvin og fodboldkampe.

Ikke fordi der er noget galt med det……

– der er bare så meget mere derude – og derinde i dig og mig og os allesammen. Det kræver bare lys, lys, lys for at det vokser.

Det er det, vi arbejder på. At oplyse og inspirere. Lege og udvikle.

Har du lyst til at være med? Så kig ind, deltag.  Vi holder til på Elverhøjsvej 16, 4700 Næstved.

Følg også med på Facebook siden: Platformen – events og udvikling.

 

Kærlig hilsen

Gittemarija Loiborg

 

Jule TID & den skønneste GAVE af dem alle.

Arrangementer og aftaler.

Gøremål, metermål, kopmål og andre mål,  man skal have styr på. Nå.

Nå, Nå NÅ, nå så meget  – Sangen eller salmen: “Sikken voldsom trængsel og alarm ” er ikke opfundet uden grund. Selv om den næsten synes at være lige så gammel som julen selv – eller hvert fald den kommercielle jul.

Eller hvad med linjen fra julesangen “Højt fra træet grønne top” , den linje der hedder : “hvad du ønsker skal du få, blot …”

Men er det nu sandt ? Ja ud fra de universelle love. JA. Men sådan ud fra det hverdags perspektiv, de fleste af os lever efter så er svaret et rungende NEJ  og i anledning af julen – et ringende- NEJ.

For de fleste ønsker sig mere tid. Mere kærlighed. Og ingen af delene kan købes for de penge, der danner rammen for manges juleaktiviteter.

Så hvorfor har vi så så travlt? Vi kan alligevel ikke opnå det, vi forsøger ved at fare rundt, bruge penge og arrangere. Fordi det alligevel ikke kan købes for penge.

Har du reflekteret over, hvor meget at det, du gør, er af “det plejer vi” skuffen ? Og hvor meget af det, er af hjertets lyst?

Prøv at læne dig tilbage – ja lige nu – og føl.

En af mine veninder og hendes mand, der har mødt hinanden efter ægteskab to og tre, kom forleden og fortalte, at de havde købt rejse fra midt i december til måneden ud. De ville nyde hinanden. De voksne børn var blevet , ja lad os i anledning af julen være diplomatiske og sige, overraskede.  “Jamen vi plejer jo” var reaktionen.

Nu er”plejer” jo død i mange sammenhænge, men hans genfærd ses at gå igen. Så hvad plejer DU at gøre ? og hvad har du af hjertet,  LYST  til.

Måske – Tid og kærlighed?  Og intet af det, kan købes for penge.

Så hvad har du så travlt med?  Hvad har VI så travlt med?

Jule TiD og den største gave af dem alle KÆRLIGHED.

 

Kærlig  Gittemarija.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *